Design By Us er et dansk designfirma som blev grundlagt i 1999. Bag firmaet står arkitekten Rasmus Larsson, som i sikkert har set i TV2's nye indretnings- og underholdningsprogram "Herre i eget hus". Karakteristisk for Design By Us er deres humoristiske og innovative design. De bliver kaldt Danmarks førende designorginaler og er blandt andet blevet udnævnt til et af de ti mest succesfulde designfirmaer i verden.
Jeg er så heldig at have fået en praktikplads hos dette fantastiske firma fra efteråret og jeg glæder mig! Derfor synes jeg i skal se nogle af de smukke ting de har designet og hvilken verden jeg træder ind i til efteråret.
Raw diamonds By Us: Vild og kompromisløs produktserie indeholdende 5 rå og uslebne diamanter, designet til DESIGNER'S CUT by Menu. Produktserien er skabt i porcelæn og intentionen var at skabe kontraster i overfladen og glaseret indvendig med et smukt mønster som skal lede tankerne hen på japanske mønstre, rokoko stil og tatoveringer.
Papillon:
Lampeskærmen er skåret som vinger af farvet akryl og giver et fantastisk farve- og lysspil.
Pollish Smoked:
Glaspustet elegant lampe, som blandt andet pryder restauranten Geranium i København. Den fåes som billedet viser i klar og røget glas.
Skinny Bitch:
Loungestolen Skinny Bitch har blandt andet fået sit navn fra de slanke ben, og den er et godt eksempel op hvordan firmaet mikser stil og materialer.
Pirate:
Pirate er bordbukke, som man godt kan sige afskiller sig fra mængde! Bukkebordene er lavet i et stålstativ med et enkelt træben. Med disse kan du designe dit eget sofa- eller spisebord og få et bord kun du har og i bedste Kaptajn Klo stil.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar